PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik

PETERgogikum - 59 - Folkemødet for klubområdet 4, 2026

Peter Frostholm & Jakob Bjerre Episode 59

Use Left/Right to seek, Home/End to jump to start or end. Hold shift to jump forward or backward.

0:00 | 1:09:10

Send us Fan Mail

Klubområdet fylder 100 år – og på Folkemødet for Klubområdet 2026 bliver der både fejret, udfordret og kigget langt frem. VIA University College, BUPL, Ungdomsringen, Klubberne i Viborg og Ung i Aarhus samler feltet til en dag med tyngde, praksis og perspektiv, hvor klubpædagogikken træder tydeligt frem som en pædagogisk sværvægter.

I dette afsnit møder du en række mennesker, der arbejder med klubområdet til dagligt; praktikere, ledere og forskere, som deler, hvad de ser lige nu. Vi kommer rundt om alt fra forældres blik på klubben og ledelse af forandringer til arbejdet med analoge fællesskaber i en digital tid. Hvad kalder på mod? Hvad skal vi turde gøre anderledes? Og hvor er der faktisk noget at hente?

Rasmus Meyer zoomer ud og giver et bud på, hvad klubberne betyder i en større fortælling om trivsel og et levende fritidsliv. Og Lotte Rod giver – som altid – en direkte og engageret peptalk om, hvorfor fritidspædagogikken fortjener en stærkere politisk stemme – og hvad der skal til for at få den derop.

Du hører også om skolefravær og indsatsen “Fritid for alle”, hvor klubberne viser sig som en vigtig – og måske lidt overset – del af løsningen for nogle af de unge, vi ellers har svært ved at nå. Og Elisabeth Knuth taler om ungeinddragelse og demokrati i praksis – når det ikke bare handler om at blive hørt, men om faktisk at have indflydelse.

Det hele er sat sammen som en række nedslag fra dagen – stemmer, erfaringer og perspektiver – om hvad klubberne skal lykkes med de næste 10… og måske de næste 100 år.

Podcasten er produceret af Peter H. Frostholm for VIA Pædagoguddannelsen Ikast, VIA University College.