PETERgogikum - Danmarks podcast om pædagogik

PETERgogikum - 54 - Negativ Social Kontrol - et spørgsmål om ære?

Peter Frostholm & Jakob Bjerre

Send us a text

I afsnit 54 af PETERgogikum åbner vi med fortællingen om Rashida, der tør række ud efter hjælp og sætter alt på spil. Som 13-årig bliver hun akut tvangsanbragt på Opholdsstedet Jupiter sammen med sin lillesøster Souad på 11 år; en lillebror på 7 anbringes et andet sted, mens den yngste – et spædbarn – først bliver i hjemmet. Anbringelsen følger efter Rashidas opkald til Børns Vilkår om vold. Politiafhøringer og retsmedicinske undersøgelser bekræfter mærker og ar, og børnene fortæller om systematisk psykisk vold, social isolation og stram kontrol. Rashida frygter for sit liv, hvis forældrene opdager, at hun har fortalt – “der må ikke bringes skam over familien”.

Med fire stærke gæster går vi tæt på pædagogiske perspektiver: Hvordan opdager vi tegnene, arbejder etisk og handler sikkert? Vi taler om relationer og tillid og om samarbejde med myndigheder om beskyttelse af børn og unge 

Indeholder beskrivelser af vold og negativ social kontrol – lyt med omtanke.